Grej

Hvad søger du?

Fra hvilket nummer

Sandy Fixed

Westins tobis-gennemløber Sandy er nu dukket op i en fastmonteret udgave. Sandy Fixed er fremstillet i ABS-plast med en gennemgående wire og gemmer desuden på en indbygget raslekugle. Sandy fås i to størrelser; 18 g på 11 cm og 24 g på 12 cm. Begge Sandy Fixed kystagn fås i seks forskellige farver, blandt andet den viste Real Herring.

Pris: 79,95

Se mere her

Classic R8

Sage bygger videre på R8-teknologien (Revolution 8) i en ny serie lette ørred-fluestænger kaldet Classic R8. Serien indeholder syv modeller på 8-9 fod fra klasse 3-6. De 4-delte klinger har en klassisk reference, idet de er Sage-brune, ligesom monteringen er holdt i traditionelle chrom-øjer og en hjulholder med indlæg af valnøddetræ. Classic R8 afløser LL-serien, og Sage tager dermed yderligere et skridt i retning af lettere fluestænger med en moderat aktion til delikat fiskeri.

Pris: 8.799,-

Se mere her

Micro Tube Fly

Med Future Flys nye MTF-system kan du nu binde helt små rørfluer. MTF er baseret på 1,5 mm rør, som dermed gør det muligt at nedskalere alle dine favoritfluer. Derudover rummer systemet blandt andet 3,5 mm Tungsten Discs, Micro US Tubes, 3,5 mm Brass Beads og en Micro Hook Guide. Alt MTF-materiale fås selvfølgelig i flere farver. Future Fly tilbyder ligeledes en særlig Micro Tube Fly-nål, som sikrer god fastholdelse af plastrørene under bindingen.

Pris fra: 25,-

Se mere her

Keb Fleece Hoodie

Fjällrävens nye fleece hættetrøje er lavet af en blanding af genanvendt polyester og sporbar uld med en fladstrikket yderside med lav friktion og en børstet inderside for maksimal isolation. Keb Fleece Hoodie er desuden forstærket med G-1000-tekstil på skuldrene for ekstra slidstyrke, eksempelvis i forbindelse med brug af rygsæk. Fjällräven Keb Fleece Hoodie fås fra størrelse XS-XXL i fem forskellige farver.

Pris: 1.999,-

Se mere her

G4 Pro

Topmodellen blandt Simms’ udbud af vadejakker hedder G4 Pro, og en ny udgave af jakken er netop i danske grejbutikker. G4 Pro er fortsat fremstillet i en 3-lags konstruktion med Gore-Tex Pro, ligesom jakken har bevaret sit diskrete grå ydre i farven Slate. Der er dog ændret flere detaljer og funktioner på G4 Pro, blandt andet manchetterne ved håndleddene, jakkens frontlommer og monteringsmuligheden af et fangstnet på ryggen. Simms G4 Pro fås i størrelse S-XXL.

Pris: 6.899,-

Se mere her

Headway Strategic

Norske Flyfish Europe har assisteret amerikanske Scientific Anglers i udviklingen af Headway Strategic, som er en tilføjelse til det omfattende Headway Multi-Tip flueline-system til lakse- og havørredfiskeri. Headway Strategic Bellies er kortere klumper på 6,3-7,2 m, som egner sig særligt godt til tohåndsfiskeri i trange omgivelser, ved dyb vadning og til nybegynderen. Headway Strategic fås i densiteterne F, F/ S2, I, I/S3 og S3/S5 og skal monteres med en Headway Tip.

Pris: 649,-

Se mere her

Swiftcurrent Expedition Zip

Patagonia har opgraderet topmodellen i deres sortiment af waders, og den kraftige 4-lags Men’s Swiftcurrent Expedition Zip Waders fås nu i hele 20 forskellige størrelser. Som ekspeditions-navnet antyder, er denne model lavet til hårdt brug på lange ture. Det betyder blandt andet ekstra forstærkninger på gravel guards mellem støvlerne, aftagelige knæpuder og et avanceret selesystem, som gør det nemt at tage overdelen ned til buksehøjde på varme dage. Patagonia Swiftcurrent Expedition Zip er en Fair Trade-certificeret produktion helt uden PCF/PFAS-stoffer.

Pris: 7.199,-

Se mere her

Ricky The Roach Inline

Man kan ane hvert et skæl fra den naturlige fisk, der i sin tid blev 3D-scannet som grundlag for Westins realistiske skalle-imitation Ricky The Roach. Agnen findes i to udgaver, dels med fast krogmontering, dels den viste gennemløber med wire og løst krogsæt. Ricky The Roach fås i modeller på 15 og 20 cm i henholdsvis Slow Sinking og Sinking densiteter, mens de to største udgaver på 25 og 35 cm kun leveres som Sinking. Alle størrelser fås i fem forskellige naturtro eller provokerende farver.

Pris fra: 159,95

Se mere her

Powerbait SoftBaits

Amerikanske Berkley præsenterer netop nu fire nye effektive varianter af softbaits til det omfattende sortiment af PowerBait til moderne put & take-fiskeri. Larvae, Curly, Leech og Pillar er forskellige i form og størrelse (fra 40-60mm), og de har forskellige anvendelsesmuligheder i forskellige situationer ved ørredsøen. De nye PowerBait har dog det til fælles, at de alle er præget med Berkleys unikke hvidløgs-duft, og at de fås i otte forskellige farver.

Pris: 59,-

Se mere her

Morethan AGS

Daiwa har netop lanceret et bud på tre ultimative spinnestænger til kystfiskeri efter havørred. Serien er døbt Morethan AGS, og stængerne Coast Commander, Heavy Hunter og Longbow er bygget på 2-delte kulfiberklinger med nano-resin. Trioen er monteret med de lette titanium AGS-øjer med kulfiber-rammer, EVA-splithåndtag og Daiwas egen Air Sensor-hjulholder. Morethan AGS-stængerne er fra 9’3” til 10’2” lange og har kastevægte fra 5-35 gram.

Pris fra: 4.339,-

Se mere her

Upcycled Belt Bag

Geoff Andersons Next Life-koncept byder på denne nye taske, fremstillet af aflagte fiskejakker og rester fra produktionen. Længden på Upcycled Belt Bags bærerem kan justeres, så du både kan have tasken om livet, som en klassisk bæltetaske, eller slynge den hen over den ene skulder. Tasken har plads til mobil, pung og lignende i et stort rum, som desuden indeholder en lille lynlåslomme. Alle Upcycled Belt Bags er unikke i farve-mosaikken, så du må besøge din lokale grejhandler for at vælge din egen favorit.

Pris: 699,-

Se mere her

Fly Factory

Danske Searun Fly Fish tilbyder en hjælpende hånd til fluebinderen i kraft af den nye Fly Factory-fluebindingsmåtte. Ud over at skåne bordet, bidrager Fly Factory til at holde orden og overblik under fluebindingen. Måtten har plads til dit værktøj og flasker med lim og lak, ligesom måttens mindre rum gør det nemt at have styr på kroge, øjne og andre små drilske materialer til dine fluer. Fly Factory måler 58 x 30 x 1,1 cm og er udført i et slidstærkt silikone-materiale.

Pris: 499,-

Se mere her

Pin-on-reel

Geoff Andersons WizTool Pin-on-reel kan monteres næsten hvor som helst, så du altid har dit fiskeværktøj ved hånden. Bag på Pin-on-reel sidder nemlig en solid klemme med små tænder, som sikrer et fast greb uden at ødelægge underlaget. WizTool Pin-on-reel passer desuden direkte på værktøjsholderen på en stor del af Geoff Andersons nyeste beklædning. Den lille pin-on-reel indeholder en smidig snor, som kan holde til at blive trukket ud og ind tusindvis af gange.

Pris fra: 299,-

Se mere her

Experience Chest Pack

Guidelines Experience Chest Pack vejer kun 215 gram og er fremstillet i genanvendte materialer uden PFAS. Den lille taske har flere små rum og lommer med lynlås samt holdere og retractors til værktøj. Experience Chest Pack kan bæres via det medfølgende sele-system, hvori et fangstnet også kan kobles på ryggen, eller tasken kan monteres direkte på waders eller kobles på en større taske.

Pris: 639,-

Se mere her

Fantasista Nano

Stangserien Fantasista Nano fra Abu Garcia er designet med følsomhed, lethed og kontrol for øje. Stængernes azurblå klinger er karakteriseret af lav vægt og en ekstra hurtig og responderende aktion. Fantasista Nano-seriens i alt 17 forskellige modeller fra 6’6-9 fod kaster med alt fra UL-agn og op til 80 gram. Stængerne er alle monteret med kork-splithåndtag og rustfrie Fuji Anti Tangle-øjer.

Pris fra: 1.799,-

Se mere her

Svivlo

Svenske Svivlo er en ny hjulproducent på det danske marked. Svivlo har fået stor opmærksomhed internationalt, da de bygger baitcast- og lavprofil-hjul, som takket være et automatisk Cast- Guard-system er stort set umulige at lave overløb på. Det viste Draken-hjul er i størrelse 100 med en 7,3:1 gearing, men Svivlo tilbyder også en Genesis-model i størrelse 300 med gearinger på 6,3:1 og 8,1:1. Begge hjul fås med både højre- og venstre-indspinning.

Pris fra: 1.799,-

Se mere her

Fazor

Savage Gear har netop løftet sløret for en helt ny serie af spinnehjul, kaldet Fazor. Kernen i Fazor-hjulet er Savage Gears egen patenterede Precision Cut Gear-system, der skal sikre en blød gang og en balanceret gearing, mens hjulhus og rotor er udført i en kulfiber-forstærket komposit. Savage Gear Fazor indeholder et forseglet 7+1-kuglelejesystem og fås i størrelser fra 1000 til 5000 med flere typer af gearinger.

Pris fra: 1.399,95

Se mere her

Expedition X-lätt

Fjällrävens Expedition X-lätt-jakke er fremstillet af smidigt stof i genanvendt polyester og genanvendt polyamid. Uden PFAS. Jakken er vandafvisende, den er let og isolerende, den er sammenfoldelig, og den kan pakkes ind i sig selv. Expedition X-Lätt fås i hele seks forskellige farver, heriblandt den viste Navy, i størrelse XS-XXL.

Pris: 1.899,-

Se mere her

Legacy

Med Legacy-serien ønsker Ahrex at bringe gamle og måske næsten glemte krog-modeller tilbage til kræsne fluebindere. Designet og den klassiske Old Bronze finish er bibeholdt originalt for Legacy-krogene, men det er udførelsen ikke. Alle modeller er fremstillet i moderne High Carbon-stål, har Microbarb og er kemisk skærpede. Legacy-seriens første to modeller er Legacy North Country Spider i størrelse 12-18, og Legacy Wet Fly, som leveres i størrelse 8-12.

Pris: 69,-

Se mere her

3D Herring Shad

Savage Gears nye version af Herring Shad er baseret på en 3D-scanning af en ægte Østersøsild. Scanningen har resulteret i en realistisk silde-imitation med et livagtigt bevægelsesmønster, takket være den bløde paddletail-hale. Savage Gears 3D Herring Shad V2 fås i fire størrelser på henholdsvis 17,5cm/35g, 21,5cm/65g, 25cm/102g og 28cm/150g, der alle er tilgængelige i ti forskellige farver.

Pris fra: 79,95

Se mere her